Print opskrift

Pølsemix med bønner

Antal 3 personer

Ingredienser

  • 700 g frosne bønner
  • Olivenolie
  • Flagesalt eller groft salt
  • 400-500 g pølser
  • Smør til at stege i

Dressing:

  • 150 mayonnaise
  • 1 tsk. æbleeddike eller lagereddike
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 knivspids hvidløgspulver
  • 1 tsk.  sød paprika
  • 4 spsk. ketchup

Sådan gør du

  • Hæld bønnerne ud på en plade med bagepapir. Kom olivenolie hen over bønnerne og drys med salt. Bønnerne skal ikke ligge og "soppe" i olie, så der skal ikke bruges vældig meget. Kom bønnerne i en forvarmet ovn 200 grader varmluft i 30-40 minutter. Vend bønnerne undervejs, så de bliver sprøde. 
    Imens bønnerne er i ovnen gøres dressingen og pølserne klar.
    Rør dressingen sammen og stil den på køl. Der var meget mere dressing, end vi tre kunne spise, så der kan eventuelt laves en halv portion. 
    Skær pølserne ud i små stykker og rist dem på en stor pande med smør. Sæt komfuret på den laveste varme imens bønnerne bliver færdige i ovnen.
    Når bønnerne er færdige, hældes de ned i en skål eller et fad og pølserne hældes ud over. Spis pølsemixen sammen med dressingen. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk