Print opskrift

Kylling i karry med broccoli og gulerødder

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • 1,5-2 tsk. karry
  • Smør til at stege i
  • 600 g kyllingeinderfilet
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 1 dl mælk
  • 1 terning bouillon
  • 5 gulerødder
  • 1 broccoli
  • Salt og peber
  • Sovsejævner

Tilbehør:

  • Kogte ris
  • cashewnødder + lidt salt

Sådan gør du

  • Kog risene efter anvisningen på posen. 
    Skær kyllingen ud i små passende stykker så den står klar.
    Pluk og skær broccolien ud i små buketter og skyl dem. Skræl gulerødderne og skær dem ud i små tynde stave. 
    Kom smør ud på en sauterpande og varm panden op.
    Tilsæt presset hvidløg og karry. Det er vigtigt, at der er nok smør på panden, så hvidløget og karryen ikke brænder på. Ved at svitse karryen på panden i stedet for at hælden den i sovsen – afgives der meget mere karry smag. Vend karryen og hvidløget rundt på panden til det er blandet godt sammen. Tilsæt kyllingen og vend også det med rundt på panden.
    Hæld madlavningsfløde og mælk over retten og skru lidt ned for varmen på komfuret. Kom bouillon i og derefter broccoli-buketterne og gulerodsstavene.
    Lad retten simre til grøntsagerne er blevet møre. De skal ikke koge for længe, da de stadig gerne må have lidt bid. Smag sovsen til med salt og peber og tilsæt sovsejævner. Lad retten simre videre, så sovsen kan nå at tykne. 
    Imens retten står og simrer det sidste stykke tid gøres cashewnødderne klar. Rist dem på en pande uden fedtstof og hæld lidt salt over. 
    Server retten sammen med de kogte ris og nødderne. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk