Print opskrift

Vintergryde med oksekød, pølser og bacon

Antal 8 personer

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • Smør til at stege i
  • 1000 g oksetern
  • 4 store gulerødder
  • Oksekødsfond eller bouillon
  • 3 dl vand
  • 2 tsk. groft salt
  • Peber
  • 5 laurbærblade
  • 4 dl sødmælk
  • 250 ml piskefløde
  • 400 g cocktailpølser
  • 400 g bacon i tern
  • Sovsekulør
  • Sovsejævner

Pynt og tilbehør:

  • Persile og kartoffelmos

Sådan gør du

  • Hak løget fint og svits det i smør i en stor gryde. Tilsæt oksekødet og steg det til det er brunet.
    Skræl gulerødderne og skær dem ud i tynde stave og sæt dem til side.
    Kom vand og oksekødsfond (eller bouillon) ned til kødet og rør det rundt. Tilsæt salt, peber og laurbærblade samt mælken. Lad retten simre på lav varme med låget på skrå på gryden i cirka 45-50 minutter.
    Imens retten står og simre steges pølserne og baconen på hver sin pande. Kom pølserne og baconen i en skål med et stykke stanniol eller en tallerken over skålen for at holde dem varme.
    Når kødet har simret i 45-50 minutter tilsættes gulerødderne og piskefløden samt lidt kulør. Lad retten simre videre i 10 minutter. Nu skulle kødet gerne være helt mørt og lækkert.
    Kom herefter sovsejævner i retten til sovsen har en passende tykkelse og smag til med salt og peber.
    Server vintergryden i en stor skål eller et fad med bacon, pølser og persille ovenpå.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk