Varm råkost med kødsovs
Aftensmad

Varm råkost med kødsovs

Varm råkost med kødsovs

Jeg har flere gange lavet denne opskrift på varm råkost med kødsovs. Det er nem at lave, så er det sundt og vigtigst af alt – det smager godt! Det er nu ikke fordi, at jeg ikke spiser pasta. Men jeg spiser det i begænset mængder, og af og til er det rart med lidt variation fra den almindelige spaghetti og pasta.

Jeg har smagt flere af de bønne-pastaer, som man kan købe, og de bliver nok aldrig rigtig mig. Så vil jeg hellere have “pasta” af friske grøntsager som i denne opskrift med gulerødder eller pasta carbonara med squash. Jeg har også på et tidspunkt lavet grøntsagsspaghetti af en blanding af både gulerødder, squash og kinaradisse, og det kan bestemt også anbefales. Jeg synes, det smager godt lige at dampe grøntsagsspaghettierne et par minutter eller at svitse dem på pande. Begge dele er super nemt og tager næsten ingen tid, så det er mad, som sagtens kan laves på en travl hverdagsaften.

Gulerødderne har jeg revet på et elektisk rivejern til råkost og svitset dem på en pande med lidt smør og hvidløg. Det giver gulerødderne denne her meget orange intense farve og en dejlig sød smag som passer godt til kødsovsen.

Varm råkost med kødsovs

Varm råkost med kødsovs

Antal 1 person

Ingredienser

  • 3-4 gulerødder
  • 0,5 fed hvidløg
  • Smør eller olie

Tilbehør:

  • Kødsovs
  • Salat med ostetern
  • Persille

Sådan gør du

  • Riv gulerødderne på et almindelig rivejern eller et elektrisk rivejern. Vend råkosten på en stor pande med smør eller olie og presset hvidløg. Svits råkosten i et par minutter imens den hele tiden vendes.
    Anret råkosten på tallerkenen med kødsovs, masser af persille og en salat ved siden af.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Jane 13. februar 2016 at 12:20

    mmhhh min første tanke var den hellere ikke ville være gal med taco krydderier på oksekødet, istedet for en bolognese sovs ;)

    Du har en ganske interessant blog her

    • Svar Mie 15. februar 2016 at 09:44

      Det ville sikkert heller ikke smage dårligt :-)

      Hyggeligt at du har lyst til at læse med.

    Skriv din kommentar