Sweet potato fries med dip
Aftensmad

Sweet potato fries med dip

Sweet potato fries med dip

Jeg købte af og til søde kartofler den gang mine drenge var helt små. Jeg blandede dem i deres kartoffelmos sammen med almindelige kartofler, rodfrugter og andre grøntsager. Siden den gang tror jeg ikke, at jeg har købt søde kartofler. Men da jeg var ude at handle, fik jeg lyst til at prøve dem igen.

Jeg brugte dem til at lave sweet potato fries ud af og der til en mild og let sød dip.
Derudover fik vi kyllingefrikadeller med sennep og et fad med farverige grøntsager samt melon. Især min ældste dreng, William elsker melon, så det køber vi ofte her om sommeren.

Dippen er lavet ud af mayonnaise og rørt med lidt rødvinseddike, ketchup og krydderier i. Den er ganske mild og børnevenlig, og begge mine drenge syntes godt om den.
Smag dig frem og tilsæt eventuelt lidt ekstra paprika eller chili, hvis du gerne vil have den kraftigere i smagen. Det var første gang, at jeg lavede denne dip, men den passede rigtig godt til de søde kartoffel fritter, og vil sikkert også passe fint til almindelige pommes frites.

Sweet potato fries med dipSweet potato fries med dip

Sweet potato fries med dip

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • Olie
  • Flagesalt

Dip:

  • 50 g mayonnaise
  • 3 tsk. ketchup
  • Lidt mild paprika
  • 0,5 tsk. rødvinseddike
  • En smule salt

Fremgangsmåde

  • Rør alle ingredienserne til dippen sammen og stil den på køl til fritterne er færdige.
    Skræl kartoflerne og skyl dem inden de skæres ud i stave. Læg kartoffelstavene på en plade med bagepapir og hæld lidt olie over. Drys med flagesalt og bag dem i ovnen på 200 grader til de er sprøde. Jeg gav dem cirka 30 minutter.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Sweet potato fries med parmesan - Madling.dk 23. februar 2017 at 12:39

    […] er et par opskrifter mere fra bloggen med søde kartofler. Almindelige sweet potato fries med dip. Vi plejer enten at spise hvidløgsmayonnaise til fritterne eller denne hjemmelavet dip. Den er […]

  • Svar Broccolidip - Madling.dk 27. marts 2017 at 13:52

    […] Under kategorien dip og dressing kan du finde flere opskrifter på dip. Der har jeg blandt andet en opskrift på ærtedip, persilledip og en dip som er god til søde kartofler. […]

  • Skriv din kommentar