Squash-pizza
Aftensmad

Squash-pizza

Squash-pizza

Et af de steder hvor jeg deler mange billeder og følger en masse mennesker,
er på Instagram. Siden (app’en) er en stor inspirationskilde for mig, og jeg får tit nye ideer til opskrifter, når jeg ser hvad andre har lavet.

Lige præcis denne her ret har jeg fået ideen af, af en af dem som jeg følger på Instagram. Hun havde lavet en variant af squash-pizza med skinkestrimler og lækkert fyld.
Egentlig kan man jo nok sige, at dette “bare” er en fyldt squash. Men jeg synes alligevel, at det er en fornyet udgave, fordi ingredienserne minder om dem som er på en pizza og der af navnet squash-pizza.

Kødet som jeg har fyldt i squashene, er en simpel kødsovs lavet af hakket oksekød, ketchup og salt og peber. Derefter er der drysset med ost og pyntet med skiver af tomat og rødløg. Til sidst kom jeg lidt frisk oregano på, som vi har så rigeligt af i urtehaven.
Alle krydderurterne stortrives, og det er lige før, at vi slet ikke kan nå at spise dem til trods for, at vi tager af dem hver eneste dag. Når jeg laver aftensmad, sender jeg tit min ældste søn ud og hente krydderurter. Det er blevet hans lille opgave, som han er ret stolt af at have. Når jeg fortæller ham, at han for eksempel må klippe fem gange af persillen, kan jeg høre ham fra haven stå og tælle en, to, tre… og så kommer han smilende ind med det, han så fint har klippet. Han elsker at få små opgaver, og kaster sig med glæde ud i at lære nye ting.

Squash-pizzaSquash-pizza

Opskrift på squash-pizza

300 g hakket oksekød
Smør til stegning
Salt og peber
3-4 spsk ketchup
2 squash
Revet ost
2 tomater
1 rødløg
Frisk oregano

Fremgangsmåde

Brun kødet og tilsæt ketchup, salt og peber. Skær squashene over på langs og brug en teske til at udhule dem med. Hæld kødet ned i de fire squash. Drys revet ost over kødet og pynt med tynde skiver af tomat og rødløg. Slut af med at komme frisk oregano på squash-pizzaen inden den kommes i ovnen.
Bagetid: 20 minutter ved 200°.

Mængde

2 personer

Følg med på Facebook og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar