Skodsborg strand
Legepladser og gratis oplevelser, Udendørs aktiviteter

Skodsborg strand

Skodsborg strand

På få dage er vejret skiftet fra skønt sommervejr til næsten efterårsvejr med regn og blæst. Så det er nok lige i sidste øjeblik, at jeg når at komme med denne anbefaling på en rigtig dejlig og børnevenlig strand. Vi kan jo håbe på, at der stadig er flere solrige sommerdage tilbage med mulighed for at bade.

Skodsborg strand ligger ved Aggershvile Allé og Skodsborg Strandvej. Det var første gang, at vi var der, og vi fandt stedet, fordi min mand havde kigget efter gode strande på nettet. Jeg synes at mange af de strande, som vi har besøgt tidligere har været overfyldte, og der har været for mange sten og tang i strandkanten. Det kan man selvfølgelig bare springe hen over, men det kan være lidt svært med børn.
Hvis der ligger for mange sten, gider mine i alt fald ikke bade, og så holder de sig fra vandet. Denne her strandtur var en rigtig positiv oplevelse, så derfor fik jeg lyst til at fortælle om den.

Skodsborg strand

Skodsborg strand

Skodsborg strand
Der er ingen kiosker eller toiletter i nærheden, i alt fald ikke der hvor vi var.
Men til gengæld var der ro, smuk natur og strand, og perfekt badevand til børnene.
På den første del af stranden var der mange sten, men et par meter længere henne rundt hjørnet, var den fineste bugt.

Her var vandet varmt og ikke mere end et par centimeter dybt. Drengene løb rundt i vandet, de gravede dybe huller i sandet og kiggede efter små fisk. Vi havde taget strandlegetøj, tæpper og lidt frugt og kolde drikke med. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og det var skønt at vi kunne få lov at være helt for os selv. Kommer der flere stranddage, kører vi helt sikkert til Skodsborg strand igen, og ellers kommer vi igen til næste år.

Skodsborg strand

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar