Shepherds pie
Aftensmad

Shepherds pie

Shepherds pie

En af favorit retterne herhjemme er shepherds pie. Vi har bare aldrig kaldt det shepherds pie, men mere omtalt retten som bagt kartoffelmos eller kødsauce med kartoffelmos. Nå men det er altså den samme ret, som der er tale om.

Shepherds pie kommer oprindelig fra Irland, og blev i gamle dage lavet som en ret af rester fra gårsdagens måltid. Retten består af en kødsauce med krydderier og grøntsager med kartoffelmos på toppen, som drysses med rasp og bages i ovnen.

Opskriften her er beregnet til cirka 6 personer. Jeg har lavet et stort fad Shepherds pie, så der var mere, end hvad vi fire kunne spise. Retten kan sagtens gemmes til dagen efter og opvarmes. Vi synes faktisk, at den tit smager bedre dagen efter – ligesom med suppe.

Shepherds pie

Shepherds pie

Opskrift på shepherds pie

1 kg hakket oksekød (eller hakket lammekød)
Smør til stegning
1 løg
1,5 fed hvidløg
3 gulerødder
1 tsk paprika
Salt og peber
Muskatnød
2 dl danskvand
0,5 dåse hakkede tomater
2 dl frosne ærter

Kartoffelmos:
2 kg kartofler
2 spsk smør
2,5 dl mælk
0,5-1 tsk groft salt
0,5 dl rasp

Pynt:
Persille

Fremgangsmåde

Skræl og skyl kartoflerne og skær dem ud i mindre stykker. Kom dem i en stor gryde og lad dem koge til de er møre i cirka 20 minutter. Imens kan kødet forberedes, inden det skal sammen med kartofffelmosen i ovnen.

Brun kødet i smør i en stor gryde eller sauterpande. Tilsæt hakket løg og presset hvidløg som blandes med kødet. Skræl og skyl gulerødderne og skær dem ud i små tern, inden de kommes ned i gryden. Tilsæt krydderierne (riv muskatnødden) og danskvand. Til sidst kommes de hakkede tomater og ærten i retten. Lad det hele simre i 3-5 minutter inden retten smagen til.

Når kartoflerne er kogt, hældes vandet fra, inden de blandes med smør og mælk. Lav kartoflerne til mos og smag til med salt.

Kom kødet i et stort ovnfast fad og kartoffelmosen hen over kødet. Drys med rasp og lidt salt inden retten sættes i ovnen. Bagetid: 18-22 minutter ved 225°

Mængde

6 personer

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar samantha 26. januar 2015 at 13:08

    sikke en god ide :) skal jeg snart lave igen :)

  • Svar Mie 26. januar 2015 at 14:19

    Det smager altså også godt :-)

  • Skriv din kommentar