Salat med kokos
Salat

Salat med kokos

Salat med kokos
Denne lækre salat med to typer salat, tomater, peberfrugt, majs og tynde strimler kokos fik vi til aftensmad i går. Salaten kan sagtens anvendes som en del af en hovedret for eksempel med et stykke kød, kylling eller brød til.
Der er også lidt blåbær i salaten. Generelt elsker jeg bare frugt, og anvender det ofte i salater eller som tilbehør til maden. Derudover er det med til at gøre salaten frisk, og farverne fra frugterne synes jeg pynter godt sammen med grøntsagerne.

Når vi får blandet salater, plejer jeg at lave små separate skåle med grøntsager og frugt til børnene. De kan godt lide selv at få lov og blande, og så kan de tage de ting som de synes bedst om. Kokosnød hittede ikke lige hos storebror, og han sad forundret og kiggede på sin lillebror, som spiste både kokos og de andre grøntsager. “Mor hvorfor kan små børn lide ALT mad?” spurgte han mig :-)

Salat med kokos
Opskrift på salat med kokos

50 g ruculasalat
130 g icerberg
2 store tomater
1 rød peberfrugt
1/2 kokosnød
50 g blåbær
2 majskolber

Fremgangsmåde

Kog majskolberne i cirka 20 minutter og lad dem køle af i koldt vand.
Skær majsene af kolben. Rens og snit salaterne, tomat og peberfrugten.
Skyl blåbærerne og flæk kokosnøden. Jeg plejer at kaste kokosnøden ned i fliserne i haven, indtil der går hul på skallen. Kokosmælken skal ikke anvendes i denne salat, så den kan eventuelt gemmes til anden formål.

Skær fine tynde stykker ud af koksen og anret den sammen med de øvrige grøntsager i en skål.

Mængde

3-4 personer med kød eller brød som tilbehør

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar A + K = ♥ 14. oktober 2013 at 11:39

    Mmh, hvor ser det bare godt ud :D

    – Anne

  • Svar Mie 14. oktober 2013 at 13:13

    Hej Anne

    Mange tak :-)

  • Skriv din kommentar