Rødkålssalat
Salat

Rødkålssalat

Rødkålssalat

Se hvad vi skal have at spise i aften…
En rigtig lækker og farverig vintersalat som vi skal nyde sammen med flæskesteg med masser af sprøde svær.

Inspirationen til salaten har jeg fundet på Instagram. Fornyligt så jeg et billede af en rødkålssalat med æble, mandler og appelsiner, mener jeg der var i. Det så vildt lækkert ud, og jeg skrev straks rødkålssalat på madplanen.

Generelt spiser vi og kan lide alle slags nødder, men jeg ved, at min mand er ret glad for valnødder, så det har jeg kommet i salaten. Jeg har presset appelsinsaft ud over rødkålen, og så har jeg tilsat bredbladet persille. Jeg elsker persille, og kommer det i rigtig mange af mine opskrifter. Ofte blander jeg også persille sammen med rucola salat, hjertesalat eller romaine salat. Det giver salaten ekstra smag, og så er det ofte nok med en simpel dressing.

Rødkålssalat

Opskrift på rødkålssalat

Et halvt rødkål
2 appelsiner (+ 1 til dressing)
En håndfuld bredbladet persille
Valnødder

Dressing:
Saften fra en appelsin

Fremgangsmåde

Skyl rødkålen og skær den ud i strimler. Skræl to appelsiner og skær dem ud i stykker eller både. Pres appelsinsaft ud over salaten og vend det rundt i skålen. Hak og skyld persille og spred den ud over salaten sammen med valnødderne.

Mængde

En skål rødkålssalat

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar