Rispapirruller med sprød kylling
Aftensmad

Rispapirruller med sprød kylling

Rispapirruller med sprød kylling

En af Williams yndlingsretter er rispapirruller – også kaldet vietnamesiske forårsruller. Han bliver altid så glad, når vi skal have rispapirruller og jeg har efterhånden lavet dem i mange udgaver. Sidste gang prøvede jeg at lave rispapirruller med sprød kylling, og det blev så godt! Kyllingen i rispandekagerne er lavet ligesom mine hjemmelavede kyllingenuggets med æg og gourmet rasp. De er virkelig sprøde og gode og kødet bliver helt mørt og lækkert indeni.

Af grøntsager har jeg brugt en bakke blandede salatblade og agurk skåret i stave. Dressingen er en købt mango-chili dressing, som vi synes er god. Den smager af noget men er ikke for stærk. Til sidst kom jeg saltede peanuts hen over rispapirrullerne, for at der også blev lidt knas og salt.

Vi spiste rispapirrullerne med sprød kylling til aftensmad, men jeg tror også at de ville være gode som en forret. Der behøver jo ikke at være hverken ris eller salat til, da de godt kan være en hel lille ret i sig selv.

Se også disse opskrifter med rispapir:
Rispapirruller og små kødboller med soya
Vietnamesiske forårsruller

Rispapirruller med sprød kylling

Rispapirruller med sprød kylling

Antal 24 stk.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Start med at lave kyllingen så den er klar til rispapirrullerne. 
    Hæld koldt vand ned i en stor skål og stil den klar. Skålen skal være så stor, at der er plads til rispandekagerne.
    Skyl og skær agurken ud i tynde stave. 
    Skyl salaten og lad den dryppe godt af i en sigte. 
    Kom en rispapirpandekage ned i skålen med vand i cirka 20 sekunder. Tag den op og læg den på et skærebræt. Rispapiret skal være nogenlunde blødt, men ikke helt så det klistrer sammen. 
    Start med at komme salat ud i et tyndt lag på pandekagen.
    Derefter to stykker agurk og så et stykke kylling skåret over på langs. 
    Hæld lidt dressing ud over og rul så rispandekagen sammen. Den skal lukkes først i den ene ende og derefter rulles. Til sidst foldes den anden ende og pandekagen skæres over på midten.
    Når alle rispapirrullerne er lavet hældes der peanuts ud over dem. 

Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar