Plankebøf
Aftensmad

Plankebøf

Plankebøf
På fars dag var det naturligvis faderen i huset, som fik lov at ønske aftensmad.
Plankebøf lød det prompte! Jeg havde ikke prøvet at lave det før, men det var en oplagt mulighed til at få afprøvet vores træ-planker.

Jeg valgte at lave den helt traditionelle udgave, som vi husker retten fra restaurant-besøg.
Bøf med kartoffelmos, bagt tomat og friske bønner, hvidløgssmør på toppen og sauce til.

Plankebøf

Antal 2 personer

Ingredienser

  • 2 bøffer af okse eller kalvekød
  • 8 kartofler
  • Smør
  • 0,5-1 dl mælk
  • Salt og peber
  • 15-20 bønner
  • En stor tomat
  • Smør og hvidløg - til hvidløgssmør

Fremgangsmåde

  • Skræl kartoflerne og kog dem helt møre. De skal koge i 25-30 min. så de bliver godt bløde. Mos kartoflerne grundigt og tilsæt mælk, en klat smør og salt.
    Brun kødet på en pande. Stegetid alt afhængig af typen af kød, men det skal ikke være helt gennemstegt. Smør en træplanke med olie og læg kødet på den. Kom kartoffelmosen op i en sprøjtepose, og lav mønster hele vejen rundt om kødet. Rens grøntsagerne og anret dem på planken. Bages færdig i ovnen på 250 grader til kartoffelmosen har taget farve (ca. 15 min.).
    Rør smør og presset hvidløg sammen imens planken er i ovnen og kom et stykke hvidløgs-smør på toppen. Server med en god sauce til.
    Når man står og laver plankerne ser det måske ikke ud af så meget. Men retten mætter meget og der er rigeligt til to personer.

Jeg skal hilse og sige at faderen var yderst tilfreds :-)

Plankebøf1

 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar