Pizza med kartoffel
Aftensmad

Pizza med kartoffel

Pizza med kartoffel
Vi har fået de her små lækre pizzaer med kartoffel. Dejen er ganske nem at røre sammen, og det er let at arbejde med den efter hævning. Der er nok dej til 8 små pizzaer, og det er ikke nødvendigt at bruge en kagerulle. Jeg brugte hænderne, da dejen er let at forme og strække. Jeg synes ikke at det gør noget, at pizzaerne ikke er helt runde. De må godt se lidt hjemmelavede og rustikke ud.

Du kan naturligvis komme lige det fyld på, som du synes bedst om. Jeg kom denne gang kartoffel på og ingen tomatsauce – for at få lidt fornyelse. Udover tynde skiver af kartoffel er der også tre slags ost på, rucola salat, peberfrugt og grøn pesto.

Hvis du ikke får spist alle pizzaerne, kan de godt gemmes til dagen efter i køleskabet eller i fryseren og varmes op. Vent med at komme den øverste lag fyld på af rucola salat, parmesanost, peberfugt og pesto, da det ikke egner til genopvarmning.

Pizza med kartoffel
Pizza med kartoffel
Opskrift på pizza med kartoffel

3 dl vand
25 g gær
1 tsk groft salt
3 spsk olivenolie
100 g durummel
400 g hvedemel

Fyld:
175 g revet cheddar
175 g revet mozzarella
4-5 kartofler i tynde skiver
Rucola salat
Parmesanost
Grøn pesto
Orange peberfrugt

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, olie og mel lidt af gangen. Rør dejen grundigt sammen til den er helt fast og stil den til at hæve med et viskestykker over i 60 minutter.
Når dejen er færdig med at hæve deles den i 8 stykker. Kom lidt mel på hænderne og form 8 flade cirkler.

Kom fyldet på pizzaerne og bag dem i ovnen ved 225° (varmluft) i 20 minutter eller til de er gyldne.

Mængde

8 pizzaer

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Dorte 10. januar 2014 at 14:29

    Ser lækkert ud og god idé med de små pizzaer, her i huset får min små børn lov til at rulle og pynte deres egen pizza. Til tider lidt af en fest at gøre rent bagefter, men deres glæde omkring det er så stor at det er det hele værd :-). Jeg synes tit problemet med pizza er, at det kun kan nås i weekenden pga hævetiden for dejen – kan det evt laves som langtidshævet dej?

  • Svar Mie 10. januar 2014 at 14:49

    Hej Dorte

    Det lyder rigtig hyggeligt, at børnene er med til at lave pizza :-) Jeg prøver også at inddrage min ældste søn (den yngste er endnu for lille) i madlavningen. Som du skriver, elsker han nemlig at være med. Han får samtidig mere lyst til at spise maden, så der er mange fordele ved det.

    Jeg har ikke prøvet at lave dejen som langtidshævet, men min tanke er at det sagtens ville kunne fungere. Lad mig meget gerne høre hvis du forsøger dig med det.

    God weekend.
    Hilsner fra Mie.

  • Svar Dorte 10. januar 2014 at 23:36

    Hej Mie. Det skal jeg nok. Fik imidlertid lavet “alm” pizzadej idag da jeg var hjemme med sygt barn. Vi fik lavet nogle supervarianter med kartoffel, chorizo og frisk tomat og forsøgte også med kartoffel på bund af tomatsovs. Det var super lækkert og store som små spiste igennem :-). Også god weekend til dig

  • Svar Mie 11. januar 2014 at 12:45

    Det lyder lækkert :-) God bedring med den lille.

  • Skriv din kommentar