Pizza i mikroovnen på 3 minutter
Snack og sødt

Pizza i mikroovnen på 3 minutter

Pizza i mikroovnen på 3 minutter

Pizza i mikroovnen – det lyder lidt specielt ik?
Det var nu mest for sjov og for at prøve, om man egenetlig kan lave pizza i en en mikroovn. Det kan man godt, og det smager overraskende godt. Bunden bliver ikke sprød og knasende i kanterne, som den gør på en rigtig hjemmelavet pizza. Men bortset fra det både smagte og lignede den pizzabund. Fyldet kan man jo selv bestemme. Jeg lavede den helt klassiske udgave med tomatpuré, mozzarella, pepperoni og oregano. Dejen til bunden er næsten som en almindelig pizzadej, men i stedet for gær er der brugt bagepulver til hævning.

Inspirationen til  pizza i mikroovnen kom efter at jeg havde lavet chokoladekage i kop på 3 minutter. Jeg tænkte, at det kunne være lidt sjovt at prøve at laver “rigtige retter” i mikroovnen. Vi bruger ikke vores mikroovn meget i det daglige, og i mange år blev den kun brugt til at lave popcorn i. Nu bruger vi den ikke længere til at lave popcorn, da vi laver fredags-popcorn til drengene i gryde. Så de få gange mikrovnen bliver brugt, er det til at varme en lille rest mad, og der er den nu meget rar at have.

Inden så længe står den på weekend for os. Vi skal blandt andet til fastelavnsfest hos nogle venner, så skal der fredags-hygge med Disney Sjov og X-Factor, og så har jeg planer om at nå en del praktiske ting i huset. Rigtig god weekend til jer alle.

Pizza i mikroovnen på 3 minutter

Pizza i mikroovnen på 3 minutter

Antal 1 person

Ingredienser

  • 3,5 spsk. hvedemel
  • 1/3 tsk. bagepulver
  • En smule salt
  • 1 spsk. vand
  • 1 spsk. olivenolie

Fyld:

  • Tomatpuré
  • Revet mozzarella
  • 4-5 stykker pepperoni
  • Oregano

Fremgangsmåde

  • Kom hvedemel, bagepulver og salt i en lille skål. Tilsæt vand og rør ingredienserne sammen. Tilsæt olivenolie og rør dejen sammen til den er helt blød og ensartet.
    Kom dejen i en lille skål som kan tåle at komme i mikroovnen. Skålen jeg har brugt måler 12,5 cm. i diameter. Tryk dejen flad så den passer til bunden af skålen og kom tomatpuré ovenpå dejen med en ske. Drys med revet mozzarella og læg et par skiver pepperoni.
    Kom pizzaen i mikroovnen og bag den i næsten 2 minutter. Jeg har bagt pizzaen ved 1000 watt og der passede 1 minut og 50 sekunder med at osten var smeltet, og dejen var blevet til brød. Da der er forskel på mikroovne, kan det være, at du må prøve dig frem, indtil du finder den rette bagetid.
    Pizzaen spises med en ske eller gaffel imens den stadig er varm og direkte fra skålen.

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar