Pastaret med oksekød og linser
Aftensmad

Pastaret med oksekød og linser

Pastaret med oksekød og linser

Som I nok ved, så er jeg glad for hurtige og nemme hverdagsretter.
Det ved jeg at mange af jer om læser med også er, så nu kan jeg glæde jer med endnu en nem hverdagsret. Denne pastaret med oksekød og linser er super nem at bikse sammen, og så synes jeg også, at den mætter godt. Der er udover oksekød og pastaskruer også grønne linser og grøntsager i. Jeg havde ikke tid til at koge linser først, så jeg havde gjort det ekstra nemt og købt en dåse linser, som allerede var kogte. I retten har jeg brugt løg, hvidløg, gulerødder og squash. Det var bare nogle af de grøntsager som vi lige havde på køl, men der kan fx. også bruges peberfrugt, blomkål, broccoli, svampe, asparges, aubergine eller pastinakker.

Opskriften på pastaret med oksekød og linser er beregnet til cirka fem personer. Hvis der er rester tilbage, kan de godt komme i fryseren. Jeg plejer at bruge en beholder af glas som både kan tåle at komme i ovnen og fryseren. Så er det lige at varme den en dag, der skal være nem frokost eller aftensmad.

Se også disse nemme pastaretter:
One pot pasta bolognese
Pastaret med kalkun og tomatsauce
Pastaret med pølser og grøntsager

Pastaret med oksekød og linser

Pastaret med oksekød og linser

Antal 5 personer

Ingredienser

  • Smør til at stege i
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 400 g rå pastaskruer
  • 3 store gulerødder
  • 1 squash
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kogte grønne linser
  • 1 terning oksebouillon
  • Salt og peber
  • Vand

Pynt:

  • Bredbladet persille
  • Eventuelt ketchup

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og svits det i lidt smør i en gryde eller sauterpande. Tilsæt oksekødet og lad det stege til det er brunet.
    Kog pastaskruerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe af i en sigte. 
    Skræl gulerødderne og skær dem ud i halve cirkler. Skær enderne af squashen og skær også den ud i mindre stykker. 
    Kom grøntsagerne ned i gryden og tilsæt de hakkede tomater. Tilsæt derefter de kogte grønne linser og oksebouillonen. Lad retten simre i et par minutter inden de kogte pastaskruer tilsættes. 
    Rør retten sammen og smag den til med salt og peber. Tilsæt eventuelt vand hvis der er behov for det. 
    Pynt pastaretten med bredbladet persille og kom eventuelt også ketchup på. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar