Pastaret med kylling og timian - opskrift | Madling.dk
Pastaret med kylling og timian
Aftensmad

Pastaret med kylling og timian

Pastaret med kylling og timian

Pastaret med kylling og timian – en nem og enkel pastaret som kan bikses sammen på kort tid. Jeg har brugt farfalle, sløjfe-pastarer i retten, men skruer eller penne kan selvfølgelig også bruges. Inden servering har jeg pyntet med små tomater, parmesanost og persille. De af jer som læser med her på bloggen ved nok, at jeg er vældig glad for persille. Vi har næsten altid krydderurter i vindueskarmen og om sommeren, har vi dem i haven. Persille er altid et must enten i den almindelig form eller som bredbladet persille.

Opskriften på pastaret med kylling og timian er beregnet til 4-5 personer. Vi fik en grøn salat ved siden af. Med pastaretter gør jeg tit det, at jeg kommer pastaret nederst på min tallerken, og så topper jeg med salat. Jeg kan godt lide, når det bliver blandet, hvor Søren helst vil have sin salat separat ved siden af.
Sammen med pastaretten kunne man også spise et godt brød til eller denne fine råkost med rødbede og gulerod, som mætter godt.

Se også disse nemme pastaretter:
Spaghetti carbonara
Pastaret med kalkun og tomatsauce

Pastaret med kylling og timian

Pastaret med kylling og timian

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 650 g kyllingeinderfilet
  • Smør til at stege i
  • 1 fed presset hvidløg
  • 300 g rå pasta fx. farfallle - sløjfer
  • 250 ml piskefløde
  • 1 tsk. pulver hønsebouillon
  • 1-1,5 tsk. timian
  • Salt og peber

Pynt:

  • 150 g cherrytomater
  • Persille
  • Parmesanost

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingen ud i mindre stykker og svits dem på en sauterpande i smør og presset hvidløg. 
    Kog pastaen efter anvisningen på posen og lad dem dryppe af i en sigte. Hæld pastaen over i gryden igen og kom låg på, så den ikke bliver kold. 
    Tilsæt fløden til kyllingen og hønsebouillon. Lad retten simre i et par minutter og smag den så til med timian, salt og peber. 
    Hæld pastaen ned til kyllingen og vend det sammen.
    Anret pastaretten i en skål eller et fad og pynt med tomater, persille og parmesanost. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar