Pandebrød
Brød og boller

Pandebrød – til pande, bål og grill

Pandebrød - til pande, bål og grill

De her pandebrød er super nemme at lave, og så smager de rigtig godt. Der skal kun bruges fem ingredienser, og dejen kan røres sammen med en ske. Enten kan brødene laves på en grill eller et bål, men hvis du ikke er så heldig lige at have det i nærheden, kan de laves lige så lækre på en pande på komfuret.

Pandebrødene på billederne her har jeg lave inden døre på en pande. I første omgang forsøgte jeg at lave dem på en grillpande (sådan en med riller), men der klistrede dejen fast, så det var ikke spor vellykket. I anden omgang brugte jeg en pandekagepande, og det gik meget bedre. Brødene skal kun have 1-2 minutter på hver side, så de får lidt farve, og så smager de næsten som brød lavet på bål eller grill.

Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg laver pande- eller grillbrød. Jeg tror, jeg vil bruge dem som hotdog brød næste gang. Så kan både pølser og brød grilles på vores kuglegrill i haven, det tror jeg vil smagte mægtig godt :-)

Pandebrød - til pande, bål og grill

Opskrift på pandebrød – til pande, bål og grill

2 dl vand
15 g gær
1 tsk havsalt
1 spsk olivenolie + til panden
5 dl hvedemel + lidt ekstra

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og olie. Tilsæt melet lidt af gangen imens dejen røres sammen med en ske. Når dejen er rørt sammen stilles den til at hæve i 30 minutter med et viskestykker over skålen.

Jeg har tilberedt brødene på en pande, men de kan også laves på en grill eller et bål på en bålpande.

Tag en smule mel på hænderne og ud på bordet. Drys lidt mel ud over dejen og ælt den hurtigt sammen med den ene hånd i skålen – del derefter dejen i 6 stykker. Form små runde brød ud af dejen og kom lidt olie på en pandekagepande. Jeg forsøgte i første omgang med en grillpande, men der hang dejen fast. Når pandekagepanden er varm bages et brød af gangen på panden. Brødene skal have høj varme og kun 1-2 minutter på hver side.

Spis pandebrødene imens de er varme eventuelt med smør eller dressing til.

Mængde

6 pandebrød

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Katrine 13. maj 2016 at 20:44

    Hvordan laves de på grillen? Lægger man den direkte på risten?

    • Svar Mie 16. maj 2016 at 20:13

      Det kan man godt, men brødene må ikke for tæt på varmen/flammerne, for så får de for meget varme. Eventuelt kan en bagesten bruges.

  • Svar sikkerhedpånettet 16. maj 2016 at 17:02

    Lige det jeg ledte efter! Sommeren skal nydes, og det her er en af mine yndlingsmåder at tilbringe tiden ved bålet på :)

    • Svar Mie 16. maj 2016 at 20:15

      Skønt :-)

    Skriv din kommentar