Nudel-taffel
Aftensmad

Nudel-taffel

Nudel-taffel

Forleden dag lavede jeg denne super lækre ret til os, som jeg har valgt at kalde nudel-taffel. Det er faktisk Søren som kom på ideen til navnet, da vi sad og snakkede om, hvad jeg skulle kalde retten. Jeg var ude i noget med bland-selv-nudler eller nudel-salat, men jeg synes, at Sørens bud var meget sigende. For det er da en nudel-taffel og minder på sin vis også om ristaffel, som vi her hjemme også er meget glade for.

I opskriften til min nudel-taffel har jeg brugt almindelige nudler, og så har jeg tilsat bouillon for lidt smag. Det var ikke hensigten, at nudlerne skulle smage af voldsomt meget, da der er så meget godt tilbehør til dem. Jeg svitsede blandt andet to slags kål på panden i olie og hvidløg, og det blev mega lækkert til nudlerne. Så var der også edamamebønner, gulerødder, snackpeberfugter og en masse andet godt. Vi havde en rest pulled pork, som vi brugte til retten sammen med et par minutbøffer. Kylling kunne også være rigtig godt til eller små kødboller, tænker jeg.

Retten er beregnet til cirka 6 personer. Vi havde min mor på besøg, så vi var fem, og vi havde en del rester tilbage. Det gjorde nu ikke noget, for så var der til frokost til dagen efter til mig.

Se også:
Denne lækre ristaffel med kylling i karry og masser af tilbehør til.

Nudel-taffel

Nudel-taffel

Nudel-taffel

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 500 g nudler
  • 13 dl vand
  • 4 tsk. pulver kyllinge- eller grøntsagsbouillon

Tilbehør:

  • 2-3 gulerødder
  • Edamamebønner
  • Forårsløg
  • 2 snackpeberfrugter
  • Blandede salatblade
  • Ristede og saltede cashewnødder
  • Olivenolie
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 mini romanescokål
  • 1 mini blomkål
  • Soya

Kød:

  • En rest pulled pork
  • 2 minutbøffer
  • Smør

Fremgangsmåde

  • Start med at forberede alt tilbehøret. 
    Gulerødderne skal skrælles og laves til strimler. 
    Hæld kogende vand over de frosne edamamebønner og hæld derefter vandet fra. Kom Edamamebønnerne i en skål så de står klar.
    Skær peberfrugterne og forårsløgene i tynde strimler, så de også står klar. Skyl kålene og bræk dem fra hinanden i små buketter. Kom lidt olie ud på en pande sammen med presset hvidløg og svits kålene på panden. Kom et stykke stanniol eller et låg over skålen, så de kan holde sig lune. 
    Skyl salaten og kom den ned i en skål. Hæld også cashewnødderne i en skål, hvis du har købt dem med ristede og saltede - ellers kan de tørsteges på en pande først.
    Vi havde en rest pulled pork, som jeg varme op, og så skar jeg et par minutbøffer ud i tynde strimler. De er efterfølgende blevet stegt på en pande i smør. Jeg har brugt den samme pande, som jeg brugte til kålen, så også kødet fik lidt smag af hvidløg. 
    Sæt vandet til at koge sammen med bouillonen i en stor gryde eller sutarapande og tilsæt nudlerne. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og server dem sammen med alt det lækre tilbehør. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Stie 8. april 2019 at 21:26

    Rigtig fin idé med nudeltaffel. Dog tænker jeg om retten ikke er meget tør? Ved ikke det giver mening, men er der evt. En dressing, el. Anden sauce man kan dyppe/hælder over🙂❤

    • Svar Mie 8. april 2019 at 21:41

      Nej, det synes jeg slet ikke, at den var. Nudlerne var egentlig ok “snaskede” – selv om det nok ikke ses på billedet :-)

      Dog kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at skrive soya under opskriften. Jeg hældte nemlig lidt soya over min mad, efter at jeg havde blandet den på tallerkenen. Jeg kan så godt lide soya, og synes at det passede godt til. Så det var måske en idé?

    Skriv din kommentar