Miniburgere med pulled beef og tzatziki
Aftensmad

Miniburgere med pulled beef og tzatziki

Miniburgere med pulled beef og tzatziki

Her i huset elsker vi burger og allerhelst med hjemmelavet burgerboller.
De smager bare så meget bedre end købe-bollerne. Så hvis der er tid til det, laver jeg dem gerne selv. I denne opskrift er de små søde burgerbollerne hjemmelavet, og det er dressingen, som er en tzatziki også. Dog er kødet ikke helt hjemmelavet. Det er en færdig pakke kød med krydderier som er varmet i ovnen. Har du lyst til at lave kødet selv, har jeg en opskrift på pulled chicken.

Miniburgerne (også kaldet sliders) er samlet med en grillpind af træ, og øverst er der sat en cherrytomat. På den nederste del af bollen er lagt et lag med salatblade, derefter kød, så tzatziki og til sidst den øvre del af bollen. En simpel og lækker lille burger ♥

Miniburgere med pulled beef og tzatziki
Opskrift på miniburgere med pulled beef og tzatziki

Pulled beef, se eventuelt pulled chicken
Blandet salatblade
Cherrytomater

Små burgerboller:
4 dl vand
25 g gær
2 tsk salt
200 g halvsigtet rugmel (fra Amo)
350 g hvedemel
Mælk og sesam (til pensling og pynt)

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og en del af melet. Hæld melet langsomt i imens der røres. Når dejen er æltet godt sammen stilles den til at hæve med et viskestykker over i 90 minutter.

Form 16 små boller ud af dejen og læg dem på to plader med bagepapir. Tryk bollerne let flade med hånden. Bollerne pensles med mælk og drysses med sesamfrø inden de hæver yderligere 30 minutter. Herefter sættes burgerbollerne i ovnen.
Bagetid: 20-25 minutter ved 225°.

Tzatziki:
1/2 agurk
250 ml græsk yoghurt
Et stort fed hvidløg
1-1,5 tsk citronsaft
Salt og peber

Skyl og riv agurken på et rivejern. Kom den revet agurk op i si (dørslag) med en skål under og lad dem stå og dryppe af i 20 minutter.
Rør yoghurten, presset hvidløg, citronsaft, salt og peber sammen og tilsæt agurken. Stil tzatzikien på køl inden den skal spises.

Mængde

16 miniburgere med pulled beef og tzatziki

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar