Påske
Snack og sødt

Marcipanæg og nougatmåtter

Marcipanæg og nougatmåtter

Odense Marcipan har sendt mig en lille lækker kasse med chokolade, nougat og marcipan i anledning af påsken. Det er der kommet disse marcipanæg og nougatmåtter ud af, som jeg lavede sammen med min ældste søn.

Det var faktisk lige på “et hængende hår”, at vi nåede at lave påske-konfekt. Vi havde så mange praktiske gøremål såsom rengøring og indkøb, som vi skulle nå, inden vi fik familien til påskefrokost. Heldigvis nåede min søn og jeg det under lillebrors middagslur. Ikke at vi manglede noget til vores påskefrokost, der var rigeligt at både mad og søde sager. Men det er nu en hyggeligt tradition at lave konfekt, noget som vi også altid plejer at lave op til jul.

Jeg har valgt ikke at blande nougat og marcipanen, da jeg ikke bryder mig om nougat, og fordi vi har flere i familien som ikke er til marcipan. Hvis du er til begge dele, kan du eventuelt lave en lille kugle af nougat som ligges ind i midten af marcipanægget, inden det dyppes i chokoladen.

Marcipanæg og nougatmåtter
Marcipanæg og nougatmåtter

Opskrift på marcipanæg og nougatmåtter

Marcipan
Nougat
Mørk chokolade
Pynt:
Frysetørret jordbær
Mandler
Kokosmel
Chokoladechunks (fra Odense Marcipan)

Fremgangsmåde

Rul marcipanen til små æg. Pas på med ikke at gøre dem for store.
Skær nougaten i tynde skiver. Den skal være helt kold, så den ikke er for blød at skære i. Hvis ikke den har ligget på køl, kan du komme den et par minutter i fryseren, inden den skæres. Smelt chokoladen og dyp marcipanæggene og nougatmåtterne i den varme chokolade. Det bedste resultat opnås hvis du tempererer chokoladen.

Temperering af chokolade

Kom vand i en gryde og lad det koge. Hak chokoladen og kom 2/3 af den op i en mindre gryde/kasserolle, som stilles over gryden med det kogene vand. Det er vigtigt at kasserollen lige passer ned i gryden, så der ikke kommer vand ned til chokoladen.
Rør rundt i chokoladen og lad den smelte. Tilsæt den sidste del af chokoladen og lad også den smelte ved omrøring. Herefter er chokoladen klar til at blive brugt.

Læg æggene og nougaten som er dyppet i chokoladen på en plade med bagepapir. Pynt med kokos, mandler og så videre inden chokoladen er størknet. Opbevar konfekten på køl i en tæt beholder.

Mængde

Rigeligt med påske-konfekt til hele påsken ;-)

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Odense Marcipan.
Tak for den lækre marcipan og chokolade. 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar