Madplan uge 21
Madplaner

Madplan uge 21

Madplan uge 21

Så er jeg klar med madplanen for den næste uge. Den blev lidt forsinket på grund af fridagen i dag, hvor jeg skulle nå en masse praktisk i huset. Jeg er stadig i gang med at male, så skulle jeg vaske en masse tøj og også nå lidt rengøring.
Drengene hyggede sig heldigvis sammen i løbet af dagen, og så var de også lige en tur i haven, trods det regnede helt vildt. William kom pludselig ind i stuen med en masse lag tøj, for nu skulle han i haven og spille fodbold :-)

Jeg synes, at jeg har fundet en masse gode retter til næste uges madplan. Der er bland andet omelet med sprød serranoskinke, ost og avocado. Så er er også en pastaret med grøntsager og oksekød, kyllinglår lavet på grillen og koldskål med lækkert tilbehør.
Nu skulle det gode vejr komme igen, så det må da betyde tid til koldskål, tænker jeg.

Jeg håber, at I får en dejlig weekend, og at I har fået spist hveder?
Hvis ikke kan det selvfølgelig nås endnu, og hvis det skal være hjemmebagte hveder, får I lige min opskrift her – varme hveder.

Madplan uge 21

Mandag:
Vi starter ugen med omelet med sprød serranoskinke. Det er nemt og hurtigt at lave, så smager det godt og er samtidig også en sund ret.

Tirsdag:
Tirsdag skal vi have spidskålswraps med oksekød og dip. Det er børnene ikke helt så begejstret for, så de får almindelig tortilla pandekager til, og så tager Søren og jeg dem med spidskål.

Onsdag:
På onsdag vil jeg lave pastaret med skjulte grøntsager. Det er en ret som jeg ofte lavede da William var lille, men som vi stadig rigtig godt kan lide.

Torsdag:
På torsdag skal vi have grillspyd med kylling, chorizo og grøntsager. Jeg er sikker på, at vi har lidt rester af kød i fryseren som kan bruges, og så køber jeg ind til flere forskellige slags grøntsager som er gode at grille.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på den klassiske lady og vagabonden ret nemlig spaghetti med kødboller. Vi er ret glade for denne her udgave med parmesanost og frisk basilikum og den rigtige gode tomatsovs med masser af smag.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er kyllingelår på grillen. Det smager så godt og sammen med måske en kartoffelsalat eller flødekartofler og så en god salat, er det da et super lækkert måltid.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er koldskål i luksus udgaven med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere, chokolade, marengs og guf. Det skulle blive ret så lækkert vejr i næste uge, så det må helt sikkert betyde koldskål-vejr!

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar