Madling.dk har fået nyt design
Året der gik

Madling.dk har fået nyt design

Hurra så gik min nye side i luften! :-)
I løbet af de sidste mange måneder har jeg arbejdet på et nyt design til bloggen. Jeg synes, at siden trængte til et makeover, og der var flere funktioner som var forældet. Samtidig havde jeg også ideer til nye ting, som jeg gerne ville have på bloggen, men som ikke kunne lade sig gøre med det tidligere tema.

Uden at gå ind i alt det tekniske, så er det et temmelig stort arbejde at skifte tema på en blog. Temaet er det som skaber hele designet og funktionerne på siden. Det kan for eksempel være farverne, skrifttypen, ikonerne, rækkerne som siden er delt op i og en masse andet. Man kan sige, det er en form for en skabelon, som man kan ændre og tilpasse, så meget som man ønsker det.
Jeg har brugt rigtig mange timer, dage og sene aftner på at få det nye design til at se lige netop sådan her ud. Selv en lille funktion som at få skrifttyperne til at harmonere i farver og størrelser kan taget lang tid. Men nu vil jeg ikke kede jer med af alt den teknik som ligger bag ved – men i stedet vise jer lidt “rundt på siden”.

Det nye design på Madling.dk

Menuen:
Jeg har lagt flere overskrifter ind i menuen, så det er blevet nemmere at finde tingene på bloggen. Siden ændrer sig efter om du kigger med fra en computer eller telefon. Så da jeg sidder ved computeren nu, vil det nok se lidt anderledes ud for jer der læser med fra mobilen.
Hvis du klikker på opskrifter vil du komme til oversigten med alle kategorierne. Her kan du fx. vælge madpakker, hverdagmad, hjemmelavet is eller en af de andre kategorier. Du kan også vælge at holde musen over opskrifter og derfra vælge en af hoved-kategorierne.
Under rejser kan du læse mere om vores ferie i Danmark og udlandet, og under livsstil deler jeg lidt om vores have, børnefødselsdage og meget andet.
Kig dig omkring og spørg endelig.

Forsiden:
På forsiden kan du se alle de nyeste indlæg, som jeg har skrevet. De ligger også i siden under overskriften “Nye indlæg”, så de kan kan tilgås hurtigt og nemt. Lige under hvert indlæg er der en “Læs mere” knap, og over hver overskrift vil du se en lyserød tekst. Det er links til kategorierne. Så hvis du fx. ser en salat på forsiden, og gerne vil se flere salatopskrifter, kan du trykke på det lille lyserøde link.

Kommentarfeltet:
Under hvert indlæg er der et kommentarfelt nederst. Det fungerede ikke så godt på den gamle side, og der var flere som nævnte det for mig. Jeg håber, at det nye kommentarfelt er blevet bedre og nemt at bruge.

Hvad synes du om det nye design på Madling.dk? :-)
Jeg er selv blevet glad for det, og så synes jeg også, at det er lidt sejt, at jeg er nået i mål med mine mange ideer og ønsker. Jeg har lavet langt det meste selv. Men når jeg manglede sparring, eller der var ting jeg ikke selv kunne løse, søgte jeg hjælp hos Mads fra marketingfabrikken.dk
Mads er utrolig behagelig at snakke med. Han er fair og professionel og god til at rådgive og komme med løsninger. Mads er også selv madblogger, så derfor forstår han sig ikke kun på den tekniske del – men også det at drive en blog.

Er der noget der ikke virker?
Hvis du støder på noget som ikke virker på Madling, må du meget gerne skrive til mig tak
Så skal jeg se, om jeg kan få det rettet i en fart.
Enten kan du skrive til mig i kommentarfeltet eller sende en mail. Helt øverst oppe i højre side er der et lille mail-ikon (det er en kuvert), som åbner dit mailprogram.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar