Lalandia Rødby
Lolland

Lalandia Rødby

Lalandia Rødby

Vi var ved at omkomme af varme i vores hus. Der var varmt indendøre, varmt i haven og meget varmt om natten. Både vi og drengene sov utroligt dårligt, og vi var alle påvirket af flere dage med søvnmangel. Vi tog derfor en beslutning om, at vi trængte til at se nogen andre vægge og ikke mindst komme ud at bade. Så fredag eftermiddag gik vi ind på Lalandias hjemmeside og bestilte et lille ophold med to overnatninger.

Vi har været i Lalandia før – op til flere gang faktisk. En gang i Lalandia Billund og det var tredje gang, at vi besøgte Lalandia i Rødby. Jeg tror, at mange har det sådan, at enten synes de godt om Lalandia, eller også kan de ikke fordrage det. Som du nok har gættet, hører vi til den første gruppe. Jeg synes, Lalandia er bekvemt på mange områder.
For det første er det selvfølgelig helt vildt børnevenligt, og det er nemt at booke et ophold. Der er tænkt over indretningen i feriehusene, hvor der er børnesikret, tremmeseng, service og højstol til de mindste. Der er grønne arealer, hvor børnene kan løbe og lege og flere legepladser. I selve hovedbygningen er der en biograf, et supermarked, et par butikker, flere cafeer og restauranter, Aquadome vandland, mulighed for leg og motion og Monkey Tonkey lege-land.

Det er det rene børneland, og ja der er mange mennesker, og ja der er larm. Men der er også hyggeligt, og børnene nyder at være der. Efter et par dage får vi som regel nok (os voksne), så hvis vi skulle være der i længere tid, ville vi køre ud at se noget andet også.

Lalandia Rødby

I dette indlæg vil jeg skrive om vores seneste ophold, og billederne er også der fra. Jeg regner med også at skrive om Lalandia Billund. Der boede vi et større hus, og området er også anderledes end i Rødby.

Huset
På grund af vores impulsive tur, var der kun få huse tilbage at vælge imellem. Vi bookede et Comfort 4 feriehus til os fire. Stuen, spiseplads og køkken gik ud i et, så var der et badeværelse, et soveværelse med en dobbeltseng og tremmeseng, en hems med to sovepladser og en terrasse. Vores oprindelige tanke var, at en af os ville sove med en af drengene i soveværelset og de to andre på hemsen. Denne plan måtte vi hurtigt ændre på grund af varmen. Det var varmt uden for men oppe på den hems, var der slet ikke til at være. Derfor blev løsningen, at jeg sov i soveværelset med drengene og min mand på en madras i stuen.

Aquadome
Er det store tropiske vandlandet i Lalandia. Når man booker et feriehus får man samtidig adgang til Aquadome og Monkey Tonkey Land. Vi brugte et par timer i vandlandet, og så skulle Malte hjem for at sove lur. Vi var rundt i de forskellige bassiner både udendørs og indendørs. Siden vi sidst var i Lalandia Rødby, var der sket ændringer i vandlandet. Der var ikke længere to bassiner til de mindste. Tidligere var det sådan, at der også var et bassin som lå isoleret fra de andre bassiner. Her var meget mere ro på, så det ikke var så larmende for de små.

Lalandia RødbyLalandia Rødby

Monkey Tonkey Land
Nåede vi ligesom Aquadome kun et besøge en enkel gang under dette besøg, men drengene kunne sikkert have brugt mange flere timer der. Især udendørs legepladsen var et kæmpe hit, og vi løb rundt med drengene, kørte i gokarts, gyngede og hoppede på den store hoppepude.

Lalandia RødbyLalandia RødbyLalandia Rødby

Restaurante il bambino
Er en af familierestauranterne i Lalandia. Vi har været der før også i Lalandia Billund.
De har en meget stor buffet, hvor man stort set kan få alt. Fisk, pastaretter, steg og kartofler, pommes frites, kylling, pizzaer, salater og brød. Derudover er der også en dessert-buffet med softice, frugt og almindelig is. Vi valgte at spise på il bambino både den første dag, hvor vi ankom men også den efterfølgende dag. Udvalget er stort, børnene kan få lige det de ønsker, maden smager udmærket, der er legerum og ingen ventetid på maden.

Jeg vil lige nævne at pizzaerne i buffeten var ret gode – overraskende gode (der er ikke billeder af dem her). De smager faktisk som om, de er lavet med kærlighed og ikke bare smækket op i en buffet. Der var mange forskellige pizzaer og stor “run” på dem.

Lalandia RødbyLalandia Rødby
Lalandia Rødby

Til venstre en af de “giftige” Monkey Tonky drinks til børn. Sådan en måtte William da smage. Til højre ses en lettere forskrækket dreng… Han sagde, at han gerne ville smage hummer og østers, men da han så fik dem over på tallerkenen, var han ikke længere så modig. William elsker dyr, men nok mest den levende slags ;-)

Oasen
Vi spiste vores frokost i Oasen, som er cafeen i badelandet. Efter bestilling af maden får man udleveret en lille brik som kan ringe og blinke, når maden er klar. Desværre måtte vi vente rigtig længe på vores mad, selv om vi spiste frokost forholdsvis tidligt på dagen.
Maden smagte fint og var også i den sunde ende. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept, at give de besøgende mulighed for at vælge sund mad og ikke kun pølser og pommes frites. Vi købte en børnebox til drengene, hvor der var rosiner, en frikadelle, ostehaps, rugbrød, pålæg, agurk og gulerodsstave. De kunne godt have brugt noget smør til brødet, men bortset fra det, var det et fint lille måltid til dem. Min mand bestilte to wraps, og jeg en varm toast med salat.

Lalandia RødbyLalandia RødbyLalandia Rødby

Flere Lalandia billeder
To trætte drenge som endelig faldt i søvn i varmen efter masser af sjove oplevelser.
Natten gik alt andet end godt, da drengene vågnede på skift på grund af varmen. Malte sov i tremmesengen, og William og jeg i dobbeltsengen. Vi havde ikke medbragt weekendseng til Malte, da vi kunne se på billederne, at det var fast inventar i huset. Dog må jeg sige, at jeg synes, at det skulle være nævnt at sengen er skåret til, så den lige kan passe i rummet. Dette betød at den var væsentlig mindre end en normal tremmeseng, og det var lige før at Malte ikke kunne være i den. Vi havde taget hans sengerand med, da han sover bedst med den, men den kunne ikke være i sengen.

Lalandia Rødby
William og jeg slapper af imens lillebror sov middagslur. Det var slet ikke til at være på terrassen, så vi var rykket ud på græsset. Heldigvis havde vi fået pakket Maltes lille bassin med, så vi kunne få kølet fødderne.

Lalandia Rødby

Til venstre: William prøver “High jump. Allerede første gang vi gik forbi, sagde William, “det vil jeg gerne prøve”! De tidligere år, har han enten været for lille til det, eller også ikke vist interesse, men nu skulle det være.
Til højre: Jeg fik mig en lækker kakao-milkshake, imens jeg så på min seje dreng hoppe.

Lalandia Rødby

Vi blev enige om at tage hjem fra Lalandia før tid. Det var meningen, at vi skulle have taget hjem mandag formiddag, men vi besluttede at pakke og køre hjem søndag aften for at komme hjem og sove bedre. Det er selvfølgelig ikke Lalandias skyld, at det var så varmt, men jeg tror, vi har erfaret, at vi til en anden gang har brug for et større hus med flere rum, luft og plads.

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar