Kyllingelår på grillen
Aftensmad

Kyllingelår på grillen

Kyllingelår på grillen

Kyllingelår på grillen sprøde og lækre!

Jeg gentager sikkert mig selv, men nu siger jeg det igen. Jeg er så glad for vores gasgrill. Da Søren ønskede sig en gasgrill, kan jeg huske, at jeg tænkte, hvad skal vi med den, vi har jo vores kuglegrill. Men jeg må trække mine ord tilbage, for jeg er den af os som bruger gasgrillen mest. Det er så nemt og hurtigt at tænde den, fordi der ikke er noget der skal forberedes inden. I både forrige uge og sidste uge har jeg grillet op flere gange.

Forleden dag blev det kyllingelår på grillen, og de blev bare gode. Skindet blev sprødt og kødet helt mørt. Begge drenge er glade for kylling, og de har spurgt, om vi ikke kan lave kylling på grillen igen meget snart.

Jeg kom denne gang ikke andet end havsalt på kyllingelårene, inden jeg grillede dem.
Men under opskriften har jeg skrevet et par ideer til marinade, som kan kommes på kylling. Det kan både bruges til kylling med og uden skind.

Salat til kyllingen: Vandmelonsalat med feta og rødløg

Kyllingelår på grillen

Kyllingelår på grillen

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 1500 g kyllingelår (overlår og underlår)

Marinade med soyasauce:

  • 3 spsk. soyasauce
  • 3 spsk. honning
  • 0,5 fed presset hvidløg
  • Salt og peber
  • Saften fra en halv lime

Marinade med honning:

  • 4-5 spsk. honning
  • Flagesalt
  • Frisk timian

Mariade med paprika:

  • 2 spsk. olie
  • 4-5 tsk. sød paprika
  • Flagesalt og peber

Sådan gør du

  • Se ideer til marinader og krydderier øverst i opskriften.
    Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Hvis marinaden skal bruges til kylling med skind pensles marinaden på skindet, og hvis det er til kyllingefilet kommes kyllingen ned i en skål og marinanden hældes over. Sæt gerne skålen med kyllingefileterne i køleskabet og lad marinaden stå og trække et par timer eller længere.
    Læg kyllingen på grillen og steg dem til de er gennemstegt. Jeg gav kyllingelårerne cirka 30-35 minutter. Kyllingefilet skal have noget mindre tid, så det ikke bliver tørt.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

1 Kommentar

  • Svar Mie 19. juni 2018 at 12:26

    Test retur – om svar

  • Skriv din kommentar