Kyllingelår med krydderkartofler
Aftensmad

Kyllingelår med krydderkartofler

Kyllingelår med krydderkartofler

Vi har virkelig nydt det skønne vejr, som vi har haft de sidste mange dage. Vi har brugt meget tid i haven sammen med børnene. Både på at lege – men vi har også nået nået en stor del havearbejde. Begge drenge nyder at være med i haven, og den ældste kan kravle i træer og bygge huler i timevis. Lillebror ham finder man altid i sandkassen :-)
De er næsten ikke til at få med ind igen heller ikke ved måltiderne. Vi har spist frokost et par gange i haven, men ved aftensmaden har det alligevel været for køligt.

Med det gode vejr følger også lette-retter, som ikke ligger tungt i maven. Jeg kan næsten ikke vente på, at vi får egne grøntsager og frugt i haven. I de næste mange måneder skal der skal grilles, spises masser af koldskål, laves salater, dip og dressinger og desserter med frugt.

Vi kan alle fire godt lide guacamole, så det er noget jeg laver ret ofte. Jeg synes, guacamole passer godt til de fleste grøntsager, og så smager det skønt med æble til. Når vi får pitabrød med guacamole, plejer vi også altid at få små æble-stykker til.

Sammen med dippen og grøntsagerne fik vi små baby-kartofler og kyllingeben. Kartoflerne er vendt med lidt olie, basilikum og oregano. Kyllingelårerne er kun krydret med salt, når nu vi fik krydderkertoflerne til. Hvis du gerne vil have krydderi på dem, smager det ret godt med paprika.

Kyllingelår med krydderkartofler
Kyllingelår med krydderkartofler

Opskrift på kyllingelår med krydderkartofler

Kyllingelår (2-4 lår pr. person)
Guacamole
1 kg baby-kartofler
Olie
Groft salt
Basilikum
Oregano

Grøntsager: Agurk, peberfrugt, gulerod og æble.

Fremgangsmåde

Rens kartoflerne og kom dem op i et fad. Hæld lidt olie over og drys dem med krydderierne.
Læg kyllingen i et fad og hæld lidt groft salt hen over dem. Bag kyllingen og kartoflerne i ovnen i 50-60 minutter ved 200°.

Imens resten af maden er i ovnen forberedes guacamolen og grøntsagerne.
Når kyllingen er færdig, kan du eventuelt komme lidt stanniol på i enderne, så er den lettere at holde på for små børnehænder.

Mængde

4 personer

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar