Kyllingeburger
Aftensmad

Kyllingeburger

Kyllingeburger

Sidste uge forsøgte jeg mig med en grov udgave af burgerboller. Det kom der denne lækre kyllingeburger ud af, som vi fik til aftensmad. Bollerne er smurt med fedtfattig karrydressing, som er lavet på cremefraiche. I stedet for almindelig salat har jeg brugt søde ærtetoppe. Ærtetoppe er forstadiet til ærter, og de giver en dejlig smag i burgere og sandwich. Kyllingen er kyllingebrystfilet som er ristet på en pande. Kun lige et par minutter på hver side, så den ikke bliver tør. Af grøntsager kom jeg cherrytomater og rødløg i.

Jeg synes at burgerbollerne blev gode, men måske en smule for grove til min smag.
Der er også både tilsat fuldkornshvedemel og hvedekerner men ingen former for fedtstof. For at gøre dem en smule bløde vil jeg tilsætte olie næste gang*. Det vil gøre bollen blød inden i men bevare den sprøde skorpe uden på, som jeg synes burgerboller godt må have.

Der bliver fem ret store brugerboller ud af dejen. Jeg har lavet dem så store, da jeg beregnede en bolle pr. person, og det passede fint. Ingen af os kunne spise mere end det :-)

Kyllingeburger

Opskrift på kyllingeburger

3 dl vand
25 g gær
1,5 tsk salt
350 g hvedemel
155 g hvedekerner
50 fuldkornshvedemel
0,5-1 dl olie*

Pynt: Sesamfrø og blå birkes.

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Tilsæt de tre typer mel – hvedemel, hverkerner og fuldkornshvedemel. Rør dejen rigtig godt sammen og kom så olien i til sidst inden der røres igen. Lad dejen hæve med et viskestykker over i 45 minutter. Form 5 store burgerboller og drys dem med sesamfrø og blå birkes. Bag burgerbollerne i ovnen på en plade med bagepapir. Bagetid: 20 minutter ved 200° (varmluft).

Mængde

5 burgerboller

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar