Indiske karryris
Aftensmad

Indiske karryris

Indiske karryris

Da vi var til sommerfest i Maltes børnehave, havde vi alle medbragt en ret til fælles-bordet. Der var blandt andet pizza, salater, frikadeller, risengrød og meget mere. Der var også nogen som havde taget karryris med, og de smagte så godt! Jeg fandt aldrig ud af hvem, det var som havde lavet risene eller fik spurgt ind til opskriften.
I stedet har jeg kigget en masse karryopskrifter igennem, og imens lavede jeg en lang liste med de krydderier, som jeg stødte på i de forskellige opskrifter. De krydderier som jeg er mindre glad for, valgte jeg fra, og resten blandende jeg i retten efter smag og behag.

Jeg synes, at karryrisene fik en smaddergod smag uden at være for stærke, det er vi nemlig ikke så meget til. Hvis man godt kan lide dem lidt mere spicy, kan der tilsættes chili eller en stærk karry. Sammen med risene fik vi kylling og naanbrød.

Indiske karryris

Opskrift på indiske karryris

1 pose ris
1 lille fed hvidløg
1 lille løg
2-3 spsk olie
1 knivspids kanal
0,5 tsk salt
0,5 tsk gurkemeje
1 knivspids spidskommen
1 knivspids kardemomme
3 tsk karry
0,5 dl vand
2 spsk smør

Fremgangsmåde

Kog posen med ris efter anvisningen på pakken. Hak løg og hvidløg meget fint så de er klar til at komme på panden. Varm olien på en stor høj pande og tilsæt karry som svitses i et minuts tid inden de øvrige krydderier tilsættes. Hæld det hakkede løg og hvidløg på panden og bland det godt rundt med krydderierne.

Tilsæt de kogte ris og vandet på panden. Når risene er blandet, og er blevet vendt på panden i et par minutter tilsættes smørret, og så er karryrisene færdige.

Mængde

2-3 personer

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Katrine 13. maj 2018 at 13:16

    Når du skriver en pose ris, mener du så et helt kilo?

    • Svar Mie 13. maj 2018 at 14:04

      Nej, ris i kogepose af 125 gram :-)

    Skriv din kommentar