Snack og sødt
Snack og sødt

Hjemmelavede müslibarer

Hjemmelavede müslibarer

Efter at William er begyndt i SFO, skal han have klokken 10 mad med hver dag og madpakke. Den tjans har jeg fået, og det er jo egentlig ret hyggeligt. Bortset lige fra at jeg aldrig har været særlig glad for at spise eller lave madpakker. Jeg synes ofte, at madpakker er noget kedeligt noget, og jeg kommer til at tænke på en varm skolemad, som har ligget i tasken hele dagen. Sådan er det heldigvis ikke på Williams skole, der kommer maden på køl, så den er kold og frisk, til når det er frokosttid.

Da tiden for Williams første skoledag nærmede sig, gik jeg i gang med at finde inspiration til madpakker. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil prøve at gøre Williams madpakke til en hyggelig og appetitlig oplevelse.

En af de ting, som jeg havde på to-do listen, var hjemmelavede müslibarer. Det ved jeg, at William godt kan lide, og så kan han få en müslibar sammen med et stykke frugt eller grøntsager som klokken 10 mad.

Jeg har lavet blandingen til müslibarerne ud fra, hvad jeg fandt i skufferne, og hvad jeg tænkte, kunne smage godt. Da jeg var i gang med at lave dem, kom William ud i køkkenet og kiggede på. Jeg sagde til ham, at jeg var i tvivl, om de ville blive gode. Jeg var lidt bekymret for, om bladningen ville knuse i en masse små stykker, når jeg skar i den efter bagning. “Jeg tror godt, at du kan mor”, sagde William – min altid søde opbakning ♥

Jeg var heldig – for resultatet blev godt. Müslibarerne var ikke svære at skære ud, og de har en god smag af både salt og sødt. Når man bidder i dem, er den første smag sød og eftersmagen salt. Hvis ikke man er til den salte smag, som William og jeg er, kan der bruges lidt færre peanuts, og salten kan undlades.

Hjemmelavede müslibarer

Hjemmelavede müslibarer

Hjemmelavede müslibarer

Antal 8 stk.

Ingredienser

  • 75 g mandler
  • 60 g saltede peanuts
  • 30 g Rice Krispies
  • 50 g havregryn
  • 25 g hørfrø
  • 0,5 tsk. groft salt
  • 25 g farin
  • 85 g honning

Topping:

  • 40 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Hak mandlerne og peanuts groft. Smelt farin og honning i en lille gryde ved svag varme. Tilsæt de hakkede nødder og de øvrige ingredienser. Bland det hele godt sammen i gryden imens der er tændt for varmen på komfuret. Efter et par minutter tages gryden af varmen og blandingen hældes ned i en silikoneform. 
    Tryk bladningen helt flad og glat med en paletkniv. 
  • Kom formen i en forvarmet ovn på 175° (varmluft) i 12-15 minutter. Kig til bladningen undervejs så den ikke bliver for mørk.
    Lad den afkøle i et par minutter og vend forsigtig formen ud på et skærebræt. Først når blandingen er helt kold, kan du med en skarp kniv skære 8 müslibarer ud.
    Smelt chokoladen og lav mønster med en teske på müslibarerne.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Noter

Jeg har brugt en 24. cm silikoneform til opskriften. 
Det er ikke nødvendigt at smøre en silikoneform med fedtstof. Indholdet kommer let ud af formen. 

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

10 Kommentarer

  • Svar Nastaran 14. maj 2015 at 11:25

    Hej
    Jeg vil spørge om hvad kan man bruge istf rise krispi?
    Mvh

    • Svar Mie 14. maj 2015 at 11:50

      Hej
      Det kunne fx. være cornflakes.
      Vh. Mie

  • Svar Pernille 26. maj 2015 at 10:41

    Kan de fryses?

    • Svar Mie 26. maj 2015 at 10:52

      Det har jeg ikke prøvet, så det ved jeg ikke. Mit gæt vil være nej. Jeg tror ikke, de vil kunne holde sig sprøde.

      Men hvis du prøver, må du meget gerne komme med en tilbagemelding :-)

  • Svar Ida 2. maj 2017 at 18:44

    Så har jeg bagt dem og de er blevet super gode, men jeg har lavet dobbeltportion og kan ikke helt finde ud af hvordan jeg bedst opbevarer dem…. I en kagedåse, eller i en pose? Jeg vil jo helst ikke have at de bliver bløde. Hvad gør du?

    • Svar Mie 3. maj 2017 at 09:24

      Hej Ida

      Jeg ville komme dem i en beholder med låg. Der holder de sig bedst.
      Dejlig at du synes om opskriften :-)

      Hilsner fra Mie

  • Svar Nathasja Iversen 9. februar 2018 at 13:49

    Hvordan forholder disse müslibarer i forhold til sense kost?

    • Svar Mie 9. februar 2018 at 21:18

      Nødder og frø “tæller som” fedt i Sense og honning og farin er sukker.
      Så jeg vil mene, at de “gælder som” nydelseselement – uden at være Sense ekspert ;-)

  • Svar Lone 12. september 2018 at 18:41

    Super lækre müslibarer, har lavet dem mange gange nu efter tiden, og de bliver super gode og sprøde hver gang. Jeg laver dog lidt om på opskriften, tager ikke rice krispies i, tager lidt mere honning i, og mindre farin, og så varierer jeg egentlig også med nødder og mandler hver gang, alt efter hvad vi nu lige har i skabet.
    Men super lækre- kan klart anbefales!

    • Svar Mie 13. september 2018 at 11:02

      Hej Lone
      Det lyder også som en god måde at lave dem på, og dejlig at få brugt det man har i skabene :-)
      Vh. Mie

    Skriv din kommentar