Hakkebøffer med pandesovs
Aftensmad

Hakkebøffer med pandesovs

Hakkebøffer med pandesovs

Det er ikke så tit, at vi får hakkebøffer. Men det smager nu godt, og specielt når der er sovs til! De her hakkebøffer med pandesovs til er både hurtige og nemme at lave – og så forbliver de saftige og lækre. Bøfferne skal blive på panden imens sovsen laves, så der bliver heller ikke så meget opvask, da der kun skal bruges en stor pande.

Vi fik hakkebøfferne sammen med denne skønne sommersalat med nektariner, og så fik børnene pasta ved siden af. Det er nok mest en vinteret hakkebøffer med flødesovs, men nu fik vi lige lyst til det, og så blev retten gjort lidt mere sommer-venlig med salaten til. Det kunne også have smagt godt med disse sprøde maste kartofler til bøfferne, hjemmelavede pomfritter eller bagt blomkål med smør og timian.

I kan finde mange flere nemme opskrifter på hverdagsmad i linket her.

Hakkebøffer med pandesovs

Hakkebøffer med pandesovs

Antal 4 stk.

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • Salt og peber
  • Smør til stegning
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 tsk. (pulver) oksebouillon
  • 1 tsk. ribsgele
  • Kulør
  • Persille

Fremgangsmåde

  • Form bøfferne og brun dem på en stor pande med smør. Kom salt og peber på begge sider af bøfferne, når de vendes på panden.
    Når bøfferne er stegt skrues der ned for komfuret og fløden hældes ud på panden – bøfferne skal ikke tages af panden. Tilsæt oksebouillon, en smule kulør og smag sovsen til med salt, peber og ribsgele imens der røres.
    Hak persille fint og kom det hen over hakkebøfferne inden de serveres.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar