Grillspyd med kylling, banan og ananas
Aftensmad

Grillspyd med kylling, banan og ananas

Grillspyd med kylling, banan og ananas

Vi har en indendørs bordgrill, som jeg bruger ret ofte. Det eneste man gør er at hælde vand i bunden af den og sætte stikket i stikkontakten. Den bliver varm på et øjeblik, og den er nem at tage frem og sætte på plads. Et ekstra plus er at jeg kan blive i køkkenet, når jeg bruger den, og jeg kan jeg stadigvæk holde øje med børnene.

Jeg har mest brugt vores bordgrill til at lave bøffer eller burger på, men denne gang brugte jeg den til at grille spyd med kylling, banan og ananas. Frugten får en endnu mere sød smag, når den varmes, og så synes jeg, at både banan og ananas er gode sammen med kylling.

Som tilbehør fik vi sweet potato fries og en hvidløgsmayonnaise. Jeg er fornyligt begyndt at bruge sød kartoffel i madlavningen igen, efter de er kommet frem i mange butikker. Sød kartoffel er ikke  en kartoffel – men en rodgrønsag (frugt). De tilberedes ligesom almindelig kartofler, og det smager godt at blande dem. Da drengene var mindre, lavede jeg ofte kartoffelmos af både sød og almindelige kartofler.

Grillspyd med kylling, banan og ananasGrillspyd med kylling, banan og ananas

Opskrift på grillspyd med kylling, banan og ananas

600 g kyllingebrystfilet
En halv ananas
2 bananer
Sesamfrø
Salt
Træspyd
Tilbehør: Sweet potato fries og hvidløgsmayonnaise

Fremgangsmåde

Skær kyllingen ud i mindre stykker og kom dem op i en skål. Det samme gøres med bananerne og ananasen. Sæt frugten og kyllingen på træspyd – start og slut eventuelt med frugten som jeg har gjort her.

Læg spydene på en grill eller kom dem i ovnen. Hvis du laver dem i ovnen, skal de cirka have 15-20 minutter ved 200°. Hold øje med at kyllingen er helt gennemstegt, men også at den ikke bliver tør. Når spydene er færdige, drysses de med sesamfrø og lidt salt.

Mængde

4 personer

Følg med på Facebook og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar