Grillet sandwich med kylling og avocado
Aftensmad

Grillet sandwich med kylling og avocado

Grillet sandwich med kylling og avocado

Grillet sandwich med kylling og avocado – meget nemt og hurtig at lave og så smager den bare super godt!

Det er lidt sjovt at det nogen gange, er det mest simple som smager allerbedst.
Sådan er det også med denne sandwich som kun indeholder kylling, tomat, avocado og pesto. Brødene har jeg købt, og så har jeg grillede dem i vores panini-maskine.
Jeg bliver jævnlig spurgt, hvor den er fra, når jeg har vist stories af sandwich på Instagram. Men da den er købt i Lidl for en del år siden, kan jeg ikke hjælpe med link til den. I linket her kan man dog købe en lignende panini grill.

Vi spiser for tiden en del hjemmelavede sandwich og især på de travle dage, er det rart at kunne lave hurtigt mad som stadig er lækkert. Første gang vi fik denne grillet sandwich med kylling og avocado, sagde Søren, “det skal vi have igen i næste uge”.
Jeg tror ikke, at det bliver allerede i næste uge, for der har jeg andre planer for madplanen. Men have dem igen – det skal vi helt sikkert :-)

Sammen med de grillede sandwich fik vi denne smoothie med ananas og jordbær. Den er så god og kan absolut anbefales både som tilbehør til en sandwich, til morgenmad eller mellemmåltid.

Grillet sandwich med kylling og avocado

Grillet sandwich med kylling og avocado

Grillet sandwich med kylling og avocado

Antal 4 stk.

Ingredienser

  • 400 g kyllingeinderfilet
  • Smør til stegning
  • Salt
  • 2 tomater
  • 1 stor avocado
  • 4 brød fx. rugbrødsstykker, fuldkornsklemmer eller solstykker fra Pågen
  • 8 tsk. grøn pesto

Sådan gør du

  • Steg kyllingestykkerne på en pande til de er gennemstegte. Pas på at de ikke får for meget, så kyllingen bliver tør. Drys lidt salt hen over kyllingen.  
    Skær tomaterne ud i lidt tykke skiver og avocadoen ud i både. 
    Kom lidt smør på bunden og toppen af brødene og kom dem ind i en varm panini-maskine eller toaster. 
    Brødene skal ikke åbnes med kun ristes uden på, til de er blevet sprøde.
    Åben brødene og smør pesto på bunden og toppen. Læg en skive tomat og et par stykker kylling og så avocado. Luk sandwichen sammen og spis den imens den stadig er varm.  
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar