Fyldte bagekartofler
Aftensmad

Fyldte bagekartofler

Fyldte bagekartofler
Fyldte bagekartofler synes jeg, at man kan spise hele året. De smager godt sammen med et stykke kylling, steg, kød fra grillen eller som her grøntsager. Kartoflerne har fyld af kartoffelmos og bacon De er lidt tidskrævende at lave, da de skal bages af to omgange. Men bagetiden kan man jo så benytte til at lave kødet eller salaten.

Til bagekartoflerne fik vi pølser og rødløg på pind og et fad med grøntsager og frugt.
Som jeg nok har nævnt før, synes jeg den er god måde at få børnene til at spise grøntsager. De kan rigtig godt lide selv at få lov at blande, og når tingene ligger i små adskilte skåle, får de lyst til at smage på det hele. For eksempel har vi ikke spist sojabønner før, men dem var de meget nysgerrige på at smage. Derudover var der kiwi, gul og orange peberfrugt, tomat, agurk, ristet cashewnødder og rodfrugtechips.

Rodfrugtechipsene er lavet ud af 5-6 rodfrugter som er skrællet, skyllet og skåret i tynde skiver. Efterfølgende er der hældt lidt olivenolie og salt over, og så er de bagt i ovnen i
30 minutter. De skal vendes et par gange undervejs for at blive sprøde.

Fyldte bagekartofler
Opskrift på fyldte bagekartofler

6 bagekartofler
To pakker bacon i tern
0,5-1 dl mælk
2 spsk smør
Salt og peber

Fremgangsmåde

Bagekartoflerne renses og pakkes ind i stanniol. De bages i ovnen ved 200° varmluft i ca. 45-50 minutter. De skal være så møre, at de kan udhules. Imens kartoflerne bliver bagt ristes bacon på en tør pande. Hæld det overskydende fedt fra og lad bacon’en tørre på et par stykker køkkenrulle.
Tag kartoflerne ud af ovnen og kom “indmaden” op i en skål. Sørg for at der er rigeligt med kartoffel-kant tilbage ellers falder kartoflen sammen. Tilsæt mælk og smør og rør det hele rundt med en elpisker, så det bliver til mos. Tilsæt den ristet bacon og fyld den tomme kartoffel op med mosen. Bag kartoflerne igen i cirka 15 minutter til de er gyldne ved 200°.

Mængde

6 bagekartofler

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar