Frisk pasta med tomatsauce
Aftensmad

Frisk pasta med tomatsauce

Frisk pasta med tomatsauce

Normalt bruger jeg en times tid på aftensmaden, og det kan måske lyde af meget. Men i den tid er der også indregnet tid til at hente noget at drikke til drengene, hjælpe med at tørre op hvis der er blevet spildt, hjælpe med leg og konflikter og hvad der ellers kan dukke op midt i ulvetimen. Så for at undgå stress plejer jeg, at starte på maden en time inden vi skal spise. Søren er ikke nået hjem på det tidspunkt, så derfor har vi planlagt vores hverdag på denne måde.

Af og til er det dog alligevel rart at kende et par retter, som nemt kan bikses sammen, hvis overskuddet er småt, eller tiden er løbet fra os. På sådanne dage vælger jeg tit denne opskrift på frisk pasta med tomatsauce. Det er nemt og hurtigt, og der skal ikke bruges særlig mange ingredienser. Frisk pasta har vi tit i køleskabet, og jeg har gerne et lager af forskellige dåser med tomatpuré og hakkede tomater i bryggerset. Tomatsaucen passer til det meste kød, kylling eller fisk men man kan også sagtens spise den uden kød til. Vi fik pastaen og saucen sammen med en rest kød fra dagen før, grøntsagsstænger og de her asparges i ovnen.

Nemt, hurtig og lækker hverdagsmad til den travle børnefamilie :-)

Frisk pasta med tomatsauce

Frisk pasta med tomatsauce

Antal 4 personer

Ingredienser

  • En pakke frisk pasta
  • 1 løg
  • Smør til stegning
  • 140 g tomatpuré
  • 3 dl madlavningsfløde 18%
  • 0,5-1 tsk sød paprika
  • Salt og peber
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hak løget fint og svits det i en lille gryde med smør i et par minutter. Tilsæt tomatpuré og madlavningsfløde og rør tomatsaucen rundt med en ske. Smag saucen til med paprika, salt og peber og lad den simre i et par minutter.
    Hæld tomatsaucen over den kogte pasta og drys med hakkede basilikumblade.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar