Frikadeller med rosmarin
Aftensmad

Frikadeller med rosmarin

Frikadeller med rosmarin

Frikadeller med rosmarin. Store gode frikadeller med et lille twist af rosmarin.
Frikadellerne kan spises på traditionel vis sammen med kartofler og brun sovs, eller du kan prøve noget nyt tilbehør som fx. bagte rodfrugter. Jeg linker længere nede i teksten til flere ideer til lidt anderledes tilbehør til frikadeller.

Der bliver cirka 18-20 store frikadeller ud af opskriften, da jeg har brugt et helt kilo kød.
Hvis man ikke ønsker at lave så stor en portion kan opskriften halveres. Jeg har lavet en dobbelt portion, så vi også havde til rester og drengenes madpakkerne. Frikadellerne kan eventuelt også fryses, så de kan gemmes til de travle dage.

Tilbehør til frikadeller:
Bagte rodfrugter med honning
Sweet potato fries med parmesan
Varm kartoffelsalat
Lynstegt spidskål
Hjemmelavede pomfritter

Frikadeller med rosmarin

Opskrift på frikadeller med rosmarin

1 kg hakket svinekød
3 tsk. groft salt
Peber
2 æg
2,5 dl mælk
85 g hvedemel
1 løg
1-1,5 tsk. rosmarin
Smør og olie

Fremgangsmåde

Kom kødet ned i en skål og tilsæt salt og peber.
Rør farsen rigtig godt sammen og kom derefter æggene i.
Hæld mælken i lidt af gangen imens farsen røres sammen.
Kom melet i og rør godt igen.

Hak løget fint og kom det ned i farsen sammen med rosmarinen.
Rør igen i farsen og stil den derefter i køleskabet i 20 minutter.

Tag farsen ud af køleskabet og varm en stor pande op med halv olie og halv smør.
Form farsen i hånden med en spiseske til store runde frikadeller.
Steg frikadellerne på panden på alle sider til de er gennemstegte.

Mængde

18-20 store frikadeller med rosmarin

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar