Copenhagen Street Food - Papirøen
Børnevenlige restauranter

Copenhagen Street Food – Papirøen

Copenhagen Street Food - Papirøen

Copenhagen Street Food ligger på Papirøen i København. I de store haller er der et gademarked med boder og forskellige mad-biler. Herfra kan man købe mange forskellige retter fra et væld af lande. Maden som sælges varieres efter årstidens grønt og kød, så det der sælges den ene dag, er ikke nødvendigvis det som de har dagene efter.

Maden kan nydes indendøre ved store træborde i hallen eller uden for, hvor man kan kigge ud over Københavns havn. I hallen spilles ofte live musik, og der er mange hyggelige områder, hvor man kan sidde os slappe af.

Vi besøgte Copenhagen Street Food i efteråret sammen med drengene. Umiddelbart forbindes Copenhagen Street Food og børn ikke med hinanden, og det var da også min første tanke, da vi ankom til stedet. Der sad rigtig mange unge mennesker uden for som hyggede sig med et glas vin eller en øl, og der passede vi som børnefamilie måske ikke så godt ind. Heldigvis blev vi rigtig positivt overrasket.

Ved alle boderne tog de pænt imod os, og var meget imødekommende over for børnene. Vi gik først en runde sammen, og derefter satte vi os, ved et af de store borde. På turen rundt i hallen lagde drengene med det samme mærke til en maskine, som var ved at sætte noget fast i loftet. Maden som stod ved maskinen var meget venlig, og spurgte børnene om de ville prøve at sidde i maskinen. Så var lykken ligsom gjort for dem, og nu kunne dagen da ikke blive bedre. Jeg fik ikke navnet på manden, men hvis du læser dette hr. arbejdsmand skal du vide, at du gjorde dagen rigtig god for to drenge på 2 og 5 år :-)

På skift hentede vi mad i boderne, som vi alle fire delte. Det første vi fik var italiensk gourmet pizza fra Madenitaly. De var gode og lige noget for William, som elsker pizza med pepperoni.

Copenhagen Street Food - Papirøen

Copenhagen Street Food – Papirøen

Drengene nød musikken, og at der var godt plads til at røre sig på. Den fordel har man sjældent, når man går ud og spiser med børn. Vi havde medbragt lidt legetøj, så de havde underholding, imens vi ventede på maden.

Copenhagen Street Food – Papirøen

Copenhagen Street Food – Papirøen

Efterfølgende fik vi fish ‘n’ chips fra Toldbodens Fish ‘n’ chips. Der var pommes frites, grøntsager og ærtepuré til torsken. Jeg er ikke begejstret for torsk, men den der ærtepuré den var mums mums. Hvis du selv vil prøve at lave det, har jeg lavet min egen version, som jeg kalder ærtedip. Det smager vældig godt sammen med kylling eller grøntssagstænger.

Copenhagen Street Food - Papirøen

Næste stop var hos Copper and wheat, hvor vi købte belgiske fritter dobbelt stegt i andefedt. Det kan godt være, at det ikke lyder så flatterende eller er spor sundt, men jeg siger dig, at det smagte godt! Det er helt sikkert de mest sprøde og lækre fritter, som jeg har smagt.

Copenhagen Street Food - Papirøen

Vi delte også en spicy ret med kød, grøntsager, kylling og brød. Jeg mener, at den er fra Dona Lola som sælger lækre cubanske gryderetter.
Nu var vi alle fire også ved at være mere end godt mætte, meeen dessert skulle vi da smage.

Copenhagen Street Food – Papirøen

Fra Ishytten bestilte vi vaffel med Hansens is og brownie med is. Kagen er valgt af mig og vaflen valgte William.

Copenhagen Street Food – Papirøen

Drengene nyder solnedgangen og udsigten med en lidt nervøs mor og far på sidelinjen. Vandet var ret tæt på!

Copenhagen Street Food – Papirøen

Copenhagen Street Food – Papirøen

Det var en rigtig dejlig og hyggelig aften hos Copenhagen Street Food, og vi vil meget gerne besøget stedet igen. Hvis du ikke allerede har været der, så kan det anbefales – både uden eller med børn.

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar