Big Mac burger
Aftensmad

Big Mac burger

Big Mac burger
Jeg har lavet Big Mac burger en del gange. De bliver ikke så fine som på McDonalds, men de smager virkelig godt. Der findes flere “hemmelige” opskrifter på nettet på denne burger og dressingen i den. Men jeg tror ikke, at der er nogen, der har den helt rigtige opskrift – udover selvfølgelig burgerkæden selv. Jeg har fundet inspiration til opskriften og dressingen på erdusulten.dk

De fleste anser sikkert en burger, for noget man lige hurtigt klasker sammen. I så fald skal man sætte noget længere tid af til denne Big Mac burger. Den indeholder tre stykker burgerbolle, to bøffer, to skiver ost, salat, syltede agurker og dressing. Dressingen skal smages til flere gange undervejs. På den måde får du bedst den smag, som rammer den originale Big Mac dressing.

Big Mac burgerBig Mac burger

Big Mac burger

Antal 4 stk.

Ingredienser

  • 500-600 g hakket oksekød
  • Smør og olie til stegning
  • Salt og peber
  • Icebergsalat
  • Syltede agurker
  • 1 lille løg
  • 8 skiver gul cheddarost
  • 6 burgerboller

Dressing:

  • 1,5 dl mayonnaise
  • 0,5 dl sød sennep eller 2 tsk Dijon sennep
  • 2 syltede agurker (hele)
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • 0,5 fed hvidløg
  • 1,5 tsk. paprika
  • 3-4 tsk. ketchup

Fremgangsmåde

  • Dressing:
    Hak agurkerne fint og rør alle ingedienserne sammen. Kom agurkerne op i dressingen og smag til ketchup. Lad dressingen trække i køleskabet i mindst en halv time og smag den derefter til igen.
    Burgerne:
    Form 8 bøffer ud af kødet. Brug evt. bagsiden af en tallerken for at trykke bøfferne flade. Steg bøfferne på en pande i smør eller læg dem på en grill. Husk at krydre dem godt med salt og peber.
    Skyl og hak salaten fint samt agurkerne og løget.
    Skær burgerboller over så du får tre dele bolle til hver burger. En top, en midte og en bund. Varm bollerne på en pande med olie eller læg dem på en grill. Burgerbollerne skal ikke i ovnen.
    Sådan laves Big Mac burgeren:
    Bolle (Bunden)
    Dressing
    Salat
    2 x ost
    Bøf
    Bolle (midt)
    Dressing
    Salat
    Agurker
    Løg
    Bøf
    Bolle (top)

Følg med på Facebook og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar