Æggepandekager - opskrift | Madling.dk
Æggepandekager
Aftensmad

Æggepandekager

Æggepandekager

Æggepandekager med salat og bacon er en super nem ret som smager rigtig godt.
Jeg har flere gange nævnt på bloggen, at vi ofte får pastaretter, når aftensmaden skal være nem. Men er der noget vi også får tit, så er det æggepandekager!

Vi er alle sammen ret vilde med dem, men specielt Malte er noget så begejstret for æggepandekager. I denne uge har jeg lavet dem til morgenmad til drengene, og så fik vi dem også til aftensmad i går sammen med salat og bacon. Vi havde et par pakker bacon i køleskabet som skulle bruges og de passede lige som tilbehør.
Vi har også spist æggepandekager med hakket oksekød, kødsovs, skinke og kylling. Når drengene får dem om morgnen plejer de at få agurk, peberfrugt og frugt til, så der er virkelig mange anvendelsesmuligheder med æggepandekager. Pandekagerne kan også bruges i madpakken eller på et stykke rugbrød.

Flere opskrifter med æg:
Ægge-toast med skinke og salat
Egg McMuffin
Æggemuffins med bacon
Æggepandekage med parmaskinke

Æggepandekager

Æggepandekager

Æggepandekager

Antal 14 stk.

Ingredienser

  • 12 æg
  • 2 dl letmælk
  • 1,5 tsk. groft salt
  • Peber
  • Smør til at stege i

Fremgangsmåde

  • Kom æggene ned i skål og pisk dem sammen med et piskeris. Tilsæt mælken, salt og peber og pisk igen.
    Kom lidt smør på en pande og brug en suppeske til at komme ægge-massen på panden.
    Æggepandekagerne kan både laves helt små eller på en stor pande. Jeg laver dem ofte helt tynde, da vi synes de smager bedst sådan.
    Pandekagerne skal kun have ganske kort tid på panden på begge sider. Det er nemmest at vende dem med en paletkniv.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar