10 opskrifter på formiddagsmad til børn | Madling.dk
10 opskrifter på formiddagsmad til børn
Frokost

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Nu er det hverdag og skoletid igen for mange børn. Det betyder, at der skal laves madpakker og sikkert også formiddagsmad. På Williams skole er det sådan, at de skal have formiddagsmad med (også kaldet 10-mad) og en madpakke til frokost.
Senere på dagen er der mulighed for at få eftermiddagsmad i SFO’en, for de børn som er mere sultne.

William har typisk et lidt stort måltid med til formiddagsmad, da han ikke har så meget appetit om morgnen. Det kan være rosiner, frugtstænger, en bolle, knækbrød med smøreost, en bøtte med bær eller et helt stykke frugt, en rugbrødsmad eller noget hjemmelavet formiddagsmad.

I indlægget her har jeg samlet noget af det formiddagsmad, som William rigtig godt kan lide at få med. Det kan godt være lidt svært at finde på nye ting, så I må meget gerne fortælle, hvad jeres børn godt kan lide at få med?

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

De her bananpandekager uden mel og sukker kan spises på rigtig mange måder.
Til morgenmad med frugt til, som dessert eller en aften-snack med sirup og nødder på eller som en lille overraskelse i madpakken. Jeg har hørt fra flere som siger, at pandekagerne er mindst lige så gode kolde.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Denne her enkle pastasalat med grøntsager, feta og pastaskruer er William glad for.
Den kan enten spises med dressing eller pesto til, eller bare som den er. William plejer at få pastasalten med i en lille bøtte med en børne-gaffel ved siden af.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Hjemmelavede rugbrødschips får vi tit. De er nemme at lave, og så er det en god måde at få brugt rugbrød som er blevet tørt og kedeligt. William elsker rugbrødschips, og det allerbedste han ved, er når der er Pikantost til.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Pølsehorn med havregryn – opskriften giver en stor potion pølsehorn. De kan fryses, så der hurtigt lige kan tages et par stykker op til madpakken.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Williams yndlings pizzasnegle er pizzasngele med cheddar og frisk timian. Pizzasneglene bliver gode og bløde, og der er godt med fyld i dem. Ligesom pølsehornene kan de også fryses.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Brødstænger med sesam, birkes og havsalt. De er gode som et lille mellemmåltid fx. til formiddagsmad. Brødstængerne kan spises med frugt eller grøntsager ved siden.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

William får tit lidt nødder med i madpakken eller til formiddagsmaden. Han kan specielt godt lide mandler, cashewnødder og ristede græskarkerner.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Minifrikadeller til madpakken – små og fine og lige til hapse sammen med grøntsager eller til en rugbrødsmad.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Frokost muffins med ost og pepperoni. De kan spises både varme og kolde og egner sig derfor også til madpakken.

10 opskrifter på formiddagsmad til børn

Lækre fuldkorns-pizzastænger med parmaskinke. De er både meget nemme og hurtige at lave, og så smager de godt! Vi bruger dem også som appetizer, når vi har gæster.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

Se også disse

6 Kommentarer

  • Svar Pernille 16. august 2017 at 13:29

    Tak for de gode forslag! Vi har også “10-frikvarter-gerne-inkl-lidt-mad” på vores skole, dog med den lille krølle at børnene skal være på legepladsen i frikvarteret og maden derfor skal kunne medbringes og spises derude (altså noget børnene kan have med i lommen og spise med fingrene). Så (i mine øjne) sætter det lidt begrænsninger for, hvad det kan være!

    Pizzastængerne har jeg helt klart tænkt mig at afprøve! Elsker hurtige, nemme og lækre løsninger… ;-)

  • Svar Mie 16. august 2017 at 13:51

    Tak for din kommentar :-)
    Det kan jeg godt se, det sætter lidt begrænsninger. Der vil salaten nok ikke egne sig så godt. Men pølsehorn, små frikadeller, pizzasnegle osv. kan man godt spise på legepladsen,
    tænker jeg :-)
    Jeg plejer, at give William en serviet med i 10-maden, hvis nu de skal ud. Det gør de nemlig også af og til.

    Pizzastængerne er rigtig gode og nemme, så dem kan du glæde dig til ;-)

  • Svar Stine Yoon 16. august 2017 at 14:30

    Er simpelthen så stor fan af din blog. Jeg har to små børn og vender gang på gang tilbage til dine opskrifter. Snart skal vi holde bryllupsreception herhjemme i haven og der skal vi blandt andet have dine skønne osteboller.

    • Svar Mie 16. august 2017 at 19:36

      Tak for dine søde ord. Det glæder mig meget at høre :-)

      Rigtig god bryllupsdag!

  • Svar Stine Yoon 16. august 2017 at 14:32

    Overvejer ligeledes at lave brødstængerne som ovenfor. Tænker du at de er fryseegnede??

    • Svar Mie 16. august 2017 at 19:39

      Jeg har ikke prøvet at fryse dem. Men da de er lavet af en købe-dej, tænker jeg umiddelbart, at de ikke egner til at blive frosset ned.
      Måske bliver de bløde af det.

      Du kan måske lave en lille test inden, hvis du har tid til det? :-)

      PS. Under “festmad” kan du finde mange flere opskrifter på små tapas-anretninger og appetizers.

    Skriv din kommentar